Tema
Debat

Gratis grænseforsikring til flygtninge fra Ukraine

11. mar. 2022
Flygtninge fra Ukraine, der i bil kører ind i Danmark, kan få udstedt en gratis grænseforsikring, der gælder fra ankomstdagen og 30 dage frem. Det er DFIM, der er en af forsikringsbranchens garantifonde, der udsteder grænseforsikringer

For at hjælpe ukrainere, der flygter i bil fra deres hjemland og ind i Danmark, kan DFIM udstede en gratis grænseforsikring, der gælder fra ankomstdagen og 30 dage frem. Grænseforsikringen er ligesom en motoransvarsforsikring og dækker det erstatningsansvar, som ejeren eller brugeren kan blive mødt med, hvis der opstår et uheld i trafikken med skader på andre mennesker og deres ting.

 

Denne særordning gælder for alle ukrainske flygtninge, der ankommer til Danmark, uanset om de kører i ukrainsk eller russisk indregistrerede personbiler.

 

DFIM overvåger situationen og vurderer løbende om der er behov og mulighed for forlængelse af ordningen, dog indenfor gældende registreringslovgivning.

 

DFIM er i Danmark udpeget som Garantifond, Grønkortbureau, Erstatningsorgan og Informationskontor og udgør dermed et stærkt sikkerhedsnet, der på forsikringsbranchens vegne varetager den skadelidtes interesser nationalt som internationalt.

 

Sådan gør du:
For at få udstedt en gratis grænseforsikring skal man kontakte DFIM via dfim@dfim.dk og oplyse følgende:

 

• Kategori af køretøj
• Køretøjets nationalitet
• Registreringsnummer
• Model
• Årgang
• Navn og dansk opholdsadresse på ukrainer
• Kopi/billede af kørekort eller pas

 

Herefter vil DFIM fremsende et officielt forsikringsbevis (som en pdf-fil).

 

Kontakt: dfim@dfim.dk 

Kontakt


Birgitte Hougaard

Presserådgiver
+45 41 91 91 19
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.