Tema
Debat

Dagsgebyr retur for allerede afmeldte køretøjer

20. sep. 2019
Har du afmeldt et køretøj hos Motorstyrelsen grundet salg eller skrotning uden dokumentation (fx slutseddel), vil DFIM ikke længere opkræve dagsgebyr i de 21 dage, som skal gå, før Motorstyrelsen afmelder køretøjet. For at få refunderet allerede indbetalte gebyrer i de 21 dage skal du fremsende gyldig kvittering til DFIM for din afmelding til styrelsen.

DFIM har fra september 2019 ændret sin gebyrpraksis, så at du ikke længere bliver opkrævet dagsgebyr i de 21 dage, som Motorstyrelsen skal bruge for afmelde dit køretøj.

 

Fristen på de 21 dage er lovbestemt og sikrer, at køberen har en rimelig frist til at få omregistreret køretøjet, mens sælgeren har en sikkerhed for, at han eller hun ikke kommer til at betale afgift og forsikring i lang tid efter, at vedkommende har solgt køretøjet.

  

Du kan få refunderet de 250 kr. x 21 dage ved at sende den kvittering, som du har fået fra Motorstyrelsen for din afmelding af køretøjet til DFIM via mail på gebyr@dfim.dk. Beløbet vil herefter blive refunderet og overført til den konto, som pengene blev betalt fra.

 

Sådan får du kvittering fra Motorstyrelsen:

  • Gå på www.skat.dk og log på som ”Borger” eller ”Erhverv” med NemID eller TastSelv-kode. Vælg "Kontakt" og derefter "Se svar fra os".
  • Har du som ejer af køretøjet sendt et fysisk brev til Motorstyrelsen, vil du modtage et svar i din e-Boks. Er du ikke tilmeldt e-Boks, vil du modtage svar med fysisk post.

Sådan sender du kvitteringen til DFIM:

  • Skriv til gebyr@dfim.dk, hvor du oplyser dit sagsnummer eller registreringsnummer på det afmeldte køretøj og vedhæfter kvitteringen.

Det er vigtigt, at du sender kopi til os af både din henvendelse til Motorstyrelsen og svaret fra styrelsen, så vi kan se datoen for din henvendelse til styrelsen.

Kontakt


Birgitte Hougaard

Presserådgiver
+45 41 91 91 19
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.