OBS: Hvis du har kaskoforsikring på din bil, skal du henvende dig til dit eget forsikringsselskab.
Er du blevet påkørt af et udenlandsk motorkøretøj?
Hvis du har navnet på det udenlandske motorkøretøjs forsikringsselskab, kan du på handlinglisten se, hvilket dansk forsikringsselskab, der repræsenterer det pågældende udenlandske forsikringsselskab.
Hvis det udenlandske forsikringsselskab ikke står på listen, behandler DFIM sagen, da DFIM fungerer som garant for samtlige udenlandske motorkøretøjer, som forvolder skade her i Danmark.
Hvis du har kaskoforsikring på din bil, skal du anmelde uheldet til dit eget forsikringssselskab. Hvis du ikke har kaskoforsikring på din bil, kan du kontakte DFIM. Vi kan hjælpe dig med at få oplyst forsikringsforholdet på det udenlandske motorkøretøj. Se forsikringsforespørgsel.
Er du blevet påkørt af et ukendt motorkøretøj?
DFIM behandler sager, hvor skadevolderen er ukendt (flugtbilist).
Erstatning for tingskade udbetales kun, hvis der også udbetales erstatning for personskade.
Print og udfyld denne skadeanmeldelse og indsend den til os. Når vi har modtaget din anmeldelse, hører du fra os om sagens videre forløb. Husk at medsende alle relevante dokumenter, f.eks. skadestuerapport.
Er du blevet påkørt af et uforsikret motorkøretøj?
DFIM behandler sager, hvor skadevolderen er uforsikret.
Hvis du ikke har kaskoforsikring -
eller hvis du har lidt personskade - bedes du printe, udfylde og indsende denne
skadeanmeldelse til os. Når vi har modtaget din anmeldelse, hører du fra os om sagens videre forløb. Husk at medsende alle relevante dokumenter, f.eks. skadestuerapport.