Motorkøretøjsdirektiv 2009/103/EF (Tidl. 4. mtk.dir.) 

EUs motorkøretøjsdirektiv 2009/103/EF betyder bl.a., at hvis man som EU- eller EØS-borger bliver involveret i et færdselsuheld i et andet EU- eller EØS-land og i øvrigt ikke selv har skylden for uheldet, kan man få behandlet sin skadesag af en repræsentant i sit eget hjemland.

Her kan du se, hvilke skaderepræsentanter de danske forsikringsselskaber har udpeget i EU/EØS-landene.

DFIM som Informationskontor 
Ifølge motorkøretøjsdirektiv 2009/103/EF er DFIM udpeget som informationskontor i Danmark af Justitsministeriet.

DFIM skal videreformidle oplysninger om forsikringsforhold til og fra udlandet. Desuden skal informationskontoret oplyse, hvilken skaderepræsentant det danske selskab har udpeget i det EU/EØS land, hvor skadelidte er hjemmehørende.

Læs mere om DFIM's opgaver som informationskontor

Oversigt over andre landes informationskontorer

DFIM som erstatningsorgan
Ifølge motorkøretøjsdirektiv 2009/103/EF er DFIM udpeget som erstatningsorgan i Danmark af Justitsministeriet.

DFIM skal indtræde i sager, hvor skadevolders forsikringsselskab ikke har udpeget en skaderepræsentant i Danmark.

DFIM kan også indtræde i erstatningssager, hvor selskabet/repræsentanten ikke, inden for fristen på 3 måneder, har oplyst skadelidte deres stillingtagen til erstatningsspørgsmålet eller gjort opmærksom på, at denne stillingtagen kræver yderligere oplysninger eller tid.

DFIM kan også kontaktes, når skaden menes at være forvoldt af et ukendt eller uforsikret motorkøretøj i et andet EU-land.


Love og vejledninger 
DFIM - Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup. - tel. 41 91 90 69 (kl. 10-15) - fax 41 91 91 92 - Email: dfim@forsikringogpension.dk